Om Sika-Design as

 

Ankjær Andreasen etablerer Sika Møbler i 1950, navnet er sat sammen af Siv og Kurve Andreasen = Sika, som også er navnet på en let og elegant ”sikahjort”, og lethed er netop det der kendetegner møblerne fra Sika.

 

Etableringen sker ved Mossø v/Skanderborg, hvor der under krigen var mange arbejdsløse og fattige husmænd, samt mangel på råvarer, så produktionen var baseret på gratis råvarer, som halm fra markerne efter høsten og siv plukket i søerne. Efter krigen blev der også produceret i Horsens Statsfængsel kurve af m.v. af peddigrør, og efterfølgende blev mange tidligere fanger kurvemagere for Sika.

 

Sidst i 50'erne udvides sortimentet med havemøbler i stål med teaktræ, produceret på Fyn af underleverandører, og op i 60er og 70erne beskæftigede Sika selv over 75 mennesker og blandt andet 50 egne kurvemagere på egne værksteder, hvor spanskrørsmøbler var blevet et stort hit.

 

I 1974 kommer Ankjær med en hollandsk leverandør af spanskrør på en indkøbsrejse til Malaysia. Her får han oplyst at ”arbejdskraften (fletterne) kun koster 10 % af hvad han betaler i Danmark. Uden at kunne tale engelsk køber han jord, og bygger fabrik med 140 ansatte. Denne tankegang bliver først meget senere almindelig 20 år senere, og danner i dag grundlag for vores forretningskoncept.

 

I 1980 kommer Ankjærs søn Knud Andreasen ind i firmaet, og han overtager i 1983 Sika Møbler a/s. I 1985 efter energikrisen er ”udestuer” og ”vinterhaver” blevet populært, og omsætningen i Danmark 5-dobbles på et år.

 

Knud Andreasen etablerer søsterselskabet Cane-line A/S for at få et bredere varesortiment og for at kunne udvide kundekredsen, og gøre det svært for konkurrenterne at få fodfæste. Det viser sig at være en god beslutning.

 

Knud Andreasen køber i 1993 Sika Møblers største konkurrent Horsnæs Design a/s (1940), og er med de 3 selskaber markedsleder i Danmark indenfor rattan og fletmøbler.

 

I begyndelsen af 90-erne bliver Brian Djernes ansat i Cane-line a/s, og senere medejer, og med et revolutionerende nyt materiale ”Hularo”, som er vedligeholdelsesfrit og vejrbestandigt starter i 1997 en eventyrlig udvikling i Cane-line. Det bliver muligt at lave fletmøbler af plastic – der til forveksling ligner naturmateriale. Et helt nyt verdensmarked åbner sig. Cane-Line er blandt de første i verden til at præsentere disse møbler.

 

Sika Møbler a/s og Horsnæs Design fusioneres til Sika-Horsnaes i 2001, og i 2003 introducerer Sika-Horsnaes også en ”udendørskollektion” kaldet IN-OUT, og denne kollektion er designet af SH in house teamet.

 

I 2004 er alle rammer i Odense sprængt og Sika-Horsnaes og Cane-line køber lagerne fra den gamle mostfabrik i Rynkeby, som sjovt nok var bygget af Knud Andreasens mor og bedstemor. I Rynkeby var der 9.300 m3 administration, showroom produktion og lager. Allerede i 2006 må der bygges nyt lager på 2.700 m3 pga. meget kraftig ekspansion, og i 2008 er lageret udvidet med yderligere 1.200 m3.

 

For at kunne sikre den fortsatte ekspansion sælges i januar 2007 49 % af Sika Horsnaes og Cane-line til Langholm Capital, men de 51 % ejes fortsat af Knud Andreasen med familie, og Direktør I Cane-Line a/s Brian Djernes.

 

Vores koncern har 50 ansatte I Danmark, og beskæftiger 4.000 i Indonesien, hvor vores møbler produceres. Vores kollektioner distribueres i mere end 60 lande over hele verden. Vi er desuden specialister i kontraktbaserede opgaver, og vores møbler anvendes i dag på hoteller, restauranter Og krydstogtskibe over hele verden.

 

I 2009 skifter Sika-Horsnaes a/s navn til Sika-Design a/s på grund af de mange internationale kunders problemer med at udtale navnet. 

 

Venlig hilsen

 

Direktør Knud Andreasen 

 

Sika-Design a/s